Kolloid sølv – er det farligt og virker det?

Kolloid sølv er et ældgammelt middel der har været anvendt som et alternativ til antibiotika. Men er det farligt? Og virker det? Her kigger jeg nærmere på dette produkt, der er meget anvendt inden for alternativ behandling.

Når man spørger om dette produkt i grupper, hvor man går meget ind for alternativ behandling, fremstilles det som fuldstændig uskadelig og uden bivirkninger – og samtidig meget mere effektiv end antibiotika. Det er dog langt fra sandheden.

Faktisk er listen af ting som kolloid sølv påstås at virke mod lang:

  • AIDS
  • Cancer
  • Infektioner (virus, svampe og bakterier)
  • Parasitter
  • Kronisk træthed
  • Akne
  • Vorter
  • Hæmorroider
  • Forstørret prostata
  • Mange andre sygdomme.

Kolloid sølv er en opløsning af små sølvpartikler i nanostørrelse. Når det kommer i kontakt med vand dannes sølvioner. Sølv kan både eksistere på ren metalform (Ag) og på ionform  (Ag+, Ag2+, Ag3+). Når sølv på metalform kommer i kontakt med vand, oxideres det til ionformen. Ionformen kaldes også for (Ionic silver).

Det blev meget anvendt indtil begyndelsen af det 20. århundrede, hvor mere sikre og mere effektive antibiotika blev opfundet. Men i starten af 90’erne begyndte kolloid sølv at komme tilbage på markedet til alternativ behandling.

Er der forskel på kolloid sølv?

Et af de mest udbredte kolloid sølv produkter på markedet er Ionosil der er produceret af Ion-silver fra Sverige. De påstår af der er forskel på almindeligt kolloid sølv (udfra definitionen af kolloid sølv) som ofte er lavet udfra sølvnitrat eller ved at slibe sølv – og det kolloid sølv de producerer som er dannet ved elektrolyse og kaldes elektrokolloid sølv.

Kolloid sølv er altid en blanding af sølv på metalform og sølv på ionform, idet noget af sølvet på metalform er omdannet til ioner. Ifølge Ionosil indeholder deres produkt 80% på ionform og 20% på metalform. Størrelsen af partiklerne er angiveligt under 24 nm i radius.

Det er ikke korrekt at der er forskel på kolloid sølv lavet fra sølvnitrat og ved elektrolyse. Resultatet er i begge tilfælde sølvioner, da sølvnitrat er letopløseligt. Det er en fejl når nogen sammenligner nitrat med salpetersyre – man kan ikke sammenligne toxicitet på den måde. Sølvioner er sølvioner.

Virker kolloid sølv?

Kolloid sølv kan dræbe mange ting, da det er giftigt i større koncentrationer. Det er dog alligevel ikke effektiv som antibiotika. I 2012 blev der lavet et stort review hvor man slog fast at helingstiden var længere ved behandling med kolloid sølv i forhold til kontrol og viste ingen præventiv effekt mod infektioner i sår.

Man anvender også sølv i form af sølvnitrat (hedder også lapissalve) til dels at fjerne navlegranulomer hos små babyer (dræbe det overskudende hudstykke) og mod hæmorroider. Her er det meget effektiv, men skal anvendes varsomt da man let kan dræbe huden omkring området også.

Mekanismen for sølvs virkning

Sølvioner er meget reaktive og det er denne reaktive virkning der både giver sølv dets mikrobielle virkning og toxiske virkning. Den reaktive virkning foregår ved 4 forskellige mekanismer 1) http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/25418433 :

  • Binding til cellemembranen
  • Hæmning af elektrontransportkæden
  • DNA/RNA replikation
  • Hæmning af precursere til proteiner

Metalformen af sølv har også en mikrobiel virkning, men den er mindre. Mekanismen for den sker ved reduktion af metalloproteinaser.

Hvis man vælger at drikke kolloid sølv med det formål at det skal virke i perifær væv, skal det som almindelige lægemidler optages i blodet og transporteres hen til det perifære væv for at udøve sin virkning. Når man drikker kolloid sølv bliver 18% af det optaget i mavetarmkanalen 2) Regul Toxicol Pharmacol. 2014 Feb;68(1):1-7. doi: 10.1016/j.yrtph.2013.11.002. Epub 2013 Nov 12.  .

Hvilke bivirkninger kan man få af kolloid sølv?

Kolloid sølv er kendt for at kunne give en række bivirkninger. Man skal jo huske på at når kolloid sølv er så effektiv som det er, så er det jo fordi det er giftigt.  Derfor anvendes det f.eks. også som coating i køleskabe for at forhindre bakterievækst.

Kolloid sølv er ikke identificeret som et sporstof endnu og derfor mener man heller ikke at det er essentiel for kroppen, som mange andre metaller 3) Regul Toxicol Pharmacol. 2014 Feb;68(1):1-7. doi: 10.1016/j.yrtph.2013.11.002. Epub 2013 Nov 12. . Det er også grund til at man generelt ikke anbefaler indtagelse af sølv.

Cancer

Indtagelse af sølv igennem længere tid har man mistænkt for at kunne give cancer 4) http://kiros.dk/W/navigator?action=details&key=1298&lager=&lang= .

Argyria – blåfarvning af huden

Kolloid sølv kan ved regelmæssig indtag og hvis det fremstilles forkert give nogle permanente kosmetiske bivirkninger, såsom en blåfarvning af huden som ses i sygdommen Argyria 5) http://abcnews.go.com/Health/MedicalMysteries/story?id=5489997&page=1#.T0axNPEge_c 6) http://www.sharinghealth.com/colloidal-silver-argyria.html :

 

Man skelner mellem lokal argyria som opstår fordi man på huden har påført kolloid sølv på et lokalt sted og systemisk argyria som opstår når man drikker kolloid sølv og det optages i blodet og føres ud til huden.

Mekanismen bag dannelsen af argyria 7) http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/25418433  menes at være at når sølvionerne er nået ud til de perifære væv, her inklusiv huden, vil lyset der rammer huden reducere (ved fotoreduktion) sølvionerne til rent sølv der så fælder ud i huden. Det er også derfor at argyria er permanent, da dette sølv ikke kan fjernes igen. Ved systemisk argyria, som opstår fordi man har drukket kolloid sølv, vil HELE huden blive blå – dog mest på de soludsatte steder 8) Drake PL, Hazelwood KJ. Exposure-related health effects of silver and silver compounds: a review. Ann Occup Hyg 2005;49(October 7:575–85. 9) Gaul LE, Staud AH. Clinical spectroscopy. Seventy cases of generalized argyria following organic and colloidal silver medication. J Am Med Assoc 1935;104:1387–90. 10) Chang, A.L., Khosravi, V., Egbert, B., 2006. A case of argyria after colloidal silver ingestion. J. Cutaneous Pathol. 33 (12), 809–811. 11) McIntyre, E., Wilcox, J., McGill, J., Lewindon, P.J., 2001. Silver toxicity in an infant of strict vegan parents. J. Pediatr. Gastroenterol. Nutr. 33, 501–502 12) Ohbo, Y., Fukuzako, H., Takeuchi, K., Takigawa, M., 1996. Argyria and convulsive
seizures caused by ingestion of silver in a patient with schizophrenia Psychiatry Clin. Neurosci. 50, 89–90
.

Risiko for argyria

WHO har fastlagt en NOAEL (No observed adverse effect level) for sølv på 10 g/kg 13) https://www.videnskab.info/wp-content/uploads/2014/07/silversum.pdf . Når man skal sætte grænseværdier for stoffer, anvender man i toxikologien en tommelfingerregel der siger at den skal ligge på 1% af værdien for NOAEL, dvs. 100 mg/kg/dag.

Hvis du køber kolloid sølv indeholder det typisk 10-30 ppm og nogle steder anbefales den daglige dosis at være 1 tsk 4 gange dagligt, hvilket svarer til ca. 20 mL 10 ppm kolloid sølv eller 0,2 mg rent sølv (10 ppm = 0,01 g/L). Vejer man 50 kg har man en grænseværdi på 5 g/dag.

Derfor vil det kolloid sølv du køber, som er produceret under kvalitetskontrollerede forhold, og hvis du ikke indtager det regelmæssigt formentlig ikke give argyria. Men hvis man forsøger at fremstille kolloid sølv selv (hvor man ikke kan regne med koncentrationen eller optagelsesmængden), hvis man indtager det for tit eller hvis man tager en for stor dosis er der en risiko for at få argyria.

Allergiske reaktioner

Andre kendte bivirkninger af kolloid sølv er alvorlige allergiske reaktioner. Da det er sjælne allergiske reaktioner vi ikke ser tit i Danmark, vil man være dårligt stillet mht. diagnose.

Allergiske reaktioner kan både være milde og alvorlige. Nogle berettiger om en del kløe når de anvender det, som så går væk igen når de stopper igen. I litteraturen 14) http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/25418433  beskrives allergien som et rødt udslæt på det område hvor man har anvendt kolloid sølv.

Vi ser som sagt allergiske reaktioner meget sjældent og der er mest tale om personer der enten er meget sensitiv for sølv, eller som arbejder meget med sølv til dagligt.

Interaktion med andre lægemidler

Kolloid sølv kan interagere med andre lægemidler, såsom antibiotika og thyroxiner, og man bør derfor konsultere med sin læge inden man anvender kolloid sølv sammen med anden medicin for at undgå utilstrækkelig behandling eller unødvendige bivirkninger.

Multiresistens

Man frygter også at kolloid sølv vil kunne give multiresistente bakterier ligesom antibiotika. Dette er desværre paradokset inden for behandling af infektioner, idet man ved at dræbe bakterier lader nogle overleve som ikke kan dræbes med midlet – og disse får så bedre overlevelsesbetingelser. Dette kan muligvis også gælde kolloid sølv.

De eksempler vi har i litteraturen 15) http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/25418433  på multiresistens er ved disse bakterier:

  • Pseudomonas aeruginosa
  • Escherichia coli
  • Enterobacter cloacae
  • Klebsiella pneumoniae
  • Proteus mirabilis
  • Citrobacter freundii

Forsøger medicinalbranchen at forhindre brugen af kolloid sølv?

Det er et klassisk argument inden for alternativ behandling, at medicinalbranchen kun er ude på at tjene penge og forsøger at modvirke alle konkurrenter, f.eks. alternativ behandling, for at tjene flere penge. Dette argument er også anvendt mod kolloid sølv.

Sandheden er dog at medicinalbranchen udvikler det som der efterspørges i lægevidenskaben udfra de sygdomme der skal behandles. Og det var lægerne der stoppede med at anvende kolloid sølv, dels fordi der var kommet noget bedre (antibiotika) og dels fordi der var flere bivirkninger i forhold til effekten.

Nogle anvender også argumentet om at medicinalindustrien ikke er interesseret i kolloid sølv, fordi det ikke kan patenteres. Dette er dog ikke korrekt. Det er rigtig nok man ikke kan patentere det, som det eksisterer nu, men her kan man ofte finde en anden måde at give det på, hvilket kan patenteres. Det er ikke kun selve midlet man kan tage patenter på.

Herudover skal man også huske på at forskning ikke kun laves af medicinalindustrien men også i statslig regi, som f.eks. på mange universiteter. Derfor har medicinalindustrien alene ikke magt til at forhindre forskning i det.

Skal jeg anvende kolloid sølv?

Min anbefaling er at holde sig væk fra kolloid sølv. Jeg forstår godt argumentet om at begrænse brugen af antibiotika – det er kun en god ting at vi ved mindre infektioner lader kroppen klare det selv, så vi undgår multiresistente bakterier. Men kolloid sølv er ikke svaret – det er kroppens eget immunforsvar.

Kolloid sølv er simpelthen for giftigt i forhold til virkningen. Og den virkning som folk beretter om, kan lige så godt være immunforsvaret der har klaret det selv. Og har man noget imod kemikalier – så burde man holde sig langt væk fra kolloid sølv.

Lad immunforsvaret klare bakterieinfektionen hvis den er mild – og lad antibiotika klare det hvis det er alvorligt. Spørg evt. din læge om hans anbefaling og hvorvidt infektionen kan klares af immunforsvaret selv. Husk at de fleste infektioner går over uden antibiotika.

Herudover må Kolloid sølv faktisk ikke markedsføres som kosttilskud i EU efter en risikoanalyse af EFSA 16) https://www.videnskab.info/wp-content/uploads/2014/07/884.pdf , som viste at vi ikke ved nok om dets sikkerhedsprofil.

References   [ + ]

1. http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/25418433
2.  Regul Toxicol Pharmacol. 2014 Feb;68(1):1-7. doi: 10.1016/j.yrtph.2013.11.002. Epub 2013 Nov 12. 
3.  Regul Toxicol Pharmacol. 2014 Feb;68(1):1-7. doi: 10.1016/j.yrtph.2013.11.002. Epub 2013 Nov 12.
4.  http://kiros.dk/W/navigator?action=details&key=1298&lager=&lang=
5. http://abcnews.go.com/Health/MedicalMysteries/story?id=5489997&page=1#.T0axNPEge_c
6. http://www.sharinghealth.com/colloidal-silver-argyria.html
7.  http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/25418433 
8. Drake PL, Hazelwood KJ. Exposure-related health effects of silver and silver compounds: a review. Ann Occup Hyg 2005;49(October 7:575–85.
9. Gaul LE, Staud AH. Clinical spectroscopy. Seventy cases of generalized argyria following organic and colloidal silver medication. J Am Med Assoc 1935;104:1387–90.
10.  Chang, A.L., Khosravi, V., Egbert, B., 2006. A case of argyria after colloidal silver ingestion. J. Cutaneous Pathol. 33 (12), 809–811.
11.  McIntyre, E., Wilcox, J., McGill, J., Lewindon, P.J., 2001. Silver toxicity in an infant of strict vegan parents. J. Pediatr. Gastroenterol. Nutr. 33, 501–502
12.  Ohbo, Y., Fukuzako, H., Takeuchi, K., Takigawa, M., 1996. Argyria and convulsive
seizures caused by ingestion of silver in a patient with schizophrenia Psychiatry Clin. Neurosci. 50, 89–90
13.  https://www.videnskab.info/wp-content/uploads/2014/07/silversum.pdf
14, 15. http://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/25418433 
16.  https://www.videnskab.info/wp-content/uploads/2014/07/884.pdf

32 comments

  1. Jeg er gerådet i en diskussion om kolloidt sølv med en god ven og flerårig bruger af midlet (hjemmelavet som du beskriver), mundskyl m.v. Jeg vil gerne vide – hvorfra/hvilke undersøgelser og lægelige statements – du har dine statements om, at kolloidt sølv “er kendt for” at give “forgiftninger” og kløe, samt – for at “interagere” med bl.a. penicilinpræparater, så disses virkning hæmmes, eller her er specielle bivirkninger.
    Ser man internationalt over nettet omkring kolloidt sølv – giver mange også blandt læger og forskere – dette middel gode ord med på vejen, flere skriver ligefrem, at det forstærker! penicilin-virkningen, samt har den fordel – at det kan åbne “barriere” for en række bakterier, så penicilinen virker bedre. Penicilin/tetracycliner har som bekendt en begrænsning overfor en række bakterier.
    Jeg vil være glad for, hvis du kan oplyse dine kilder – udover den ene fremhævede, jeg ikke umiddebart kan få frem ved klik, og som synes alene at omhandle kolloidt sølv i fast form/udvortes brug.
    Mange hilsener
    Anette Giertsen

    1. Hej Anette!

      Sikke en masse spørgsmål som jeg her vil forsøge at svare på. Lad os lige starte med kilden du nævner. Jeg har lige afprøvet linket og linket virker fint. Men som med andre videnskabelige tidsskrifter, kræves der jo ofte abonnement for at læse disse tidsskrifter. Jeg har selv adgang gennem universitetsbiblioteket – og på samme måde går jeg ud fra at man kan få adgang via andre biblioteker, hvis man ikke selv har lyst til at købe tidsskriftet.

      Nu nævner du at der i dette tilfælde anvendes hjemmelavet kolloidt sølv. Her vil jeg gerne understrege, som jeg også nævner i artiklen, at der er stor forskel på hjemmelavet kolloidt sølv og kontrolleret produktion af kolloidt sølv. Ved kontrolleret produktion foretages der kvalitetskontrol og vurdering af de toxicologiske virkninger og produktionen varetages af personale der er fagligt uddannet til den slags produktioner (f.eks. kemikere). Jeg vil klart tage afstand fra at hjemmeproducere kemikalier selv, uden at man har en faglig viden omkring dette.

      Hvis man er i tvivl om at indtag af kolloidsølv kan give bivirkninger, kan man jo blot studere sygdommen argyria hvor huden farves helt blå. Den er da meget tydeligt. Som alle andre forgiftninger kommer forgiftninger jo an på mængden.

      Mht. interaktion med antibiotika, er dette registreret flere steder – bl.a. kan det læses meget fint på dette overview (http://nccam.nih.gov/health/silver) af National center for complementary and alternative medicine (NCCAM). Dette er jo sådan set også viden vi kender fra farmakologien, hvor vi ved at optagelse til blodet kræver optagelse af f.eks. transportere. Og hvis antibiotika og sølv anvender samme transporter, så konkurrerer de om den og så hæmmes optagelsen af den ene frem for den anden. Det kan også forstærke optagelsen af antibiotika, f.eks. ved at et metabolismeenzym af antibiotika hæmmes.

      Vi er IKKE interesseret i hverken at forstærke eller hæmmes virkningen af penicillin med et middel vi ikke aner hvor kraftig det gør det. Dette fører til bivirkninger og fejlbehandling.

      Du kan finde masser af påstande omkring virkningen af kolloid sølv – men det er alt sammen uden evidens og betegnes som pseudovidenskab. Her må man så afgøre med sig selv om dette fører til at man alligevel vil anvende det – det står jo en frit for.

      I øvrigt synes jeg slet ikke udgangspunktet skal være at der skal føres evidens for at et stof ER skadeligt eller giver bivirkninger. Udgangspunkt må altid være at mn skal føre evidens for at et stof IKKE er skadeligt.

      Håber dette kunne afklare dine spørgsmål. Ellers er du velkommen til at skrive igen.

  2. Det er dog det værste jeg har hørt om koloid sølv,Du glemmer at komme med fakta,Grunden til at han blev blå
    var at han ved en fejl var kommet til at komme salt i sit koloid sølv,hvordan kan du dog tro på dette.Hvis sølv var farligt så ville der jo gå blå Mennesker rundt i hele verden,vi har brugt det i over 6 år,og har ikke været syge siden,Det skal kun bruges for de problemer folk har,derefter kan man drikke et glas om ugen,til vedligehold,du er åbenbart en af dem som tror på alle disse løgne,som udspreder,Hvorfor tror du at der er bivirkninger ved deres medicin,man kan nemlig ikke efterligne Naturens egen,men det kender du ikke noget til,man skal aldrig tro på dem med hvide kitler,de er så fulde af løgn de slår Folk ihjel hver dag.

    1. Hej Børge!

      For det første vil jeg lige understrege igen, hvad der er beskrevet i artiklen om at der er forskel på hjemmelavet kolloid sølv og kolloid sølv produceret kontrolleret.

      Som det også nævnes i artiklen er det ikke negativt hvis noget er på saltform. Metaller der er i ren metalform eller i organisk form er LANGT mere giftigt end metaller på saltform. Kig bare på toxikologien af kviksølv og bly. Er det på saltform er det jo hydrofil og vil derved ALDRIG kunne passere blodhjernebarrieren – i modsætning til hvis det er på ren metalform eller organisk form.

      Til slut synes jeg da det er en mærkelig og noget billigt sluppet påstand at sige at man ikke kan stole på folk med hvide kitler (=læger). Man skal måske mere stole på en der til dagligt lever af at sælge kolloid sølv?

      Jeg synes nogle gange det er mærkeligt argumentere for at noget virker, fordi de andre lyver. Hvad med at komme med evidens for at noget virker i stedet for ved videnskabelig evidens. Og det er ikke evidens at sige at noget virker, fordi der er mange der synes de får det bedre af det. Det er ikke sådan man fører evidens.

      Jeg vil dog til slut sige, at personligt synes jeg da bare folk skal tage kolloid sølv hvis de føler for det. Det bærer de jo selv ansvaret for. Jeg synes bare det er en pligt at de i det mindste er informeret om at der ikke er videnskabelig evidens for at det virker.

      1. Læs denne artikkel fra radiodoktoren. Han siger at det er fuldstændigt ufarligt!! Han er anerkend doktor og naturlæge!!!

        1. Hej Lizette! Du har helt glemt at linke til artiklen, så kan desværre ikke læse den. Dog vil jeg sige at det at man er læge er jo ikke i sig selv et blåt stempel for at noget er korrekt. Der må jo evidens til.

          Og mht. hvorvidt man er anerkendt eller ej, kan man vel spørge: af hvem? Du vil altid kunne finde læger der ikke forholder sig til den klassiske evidensbaserede viden og læger der gør. Og de holdninger en læge har, kan altid være anerkendt af nogle, men ikke af andre.

          Igen vil jeg også gerne lige understrege hvad der står i artiklen mht. hvorvidt der er forskel på kolloidsølv produceret under kvalitetskontrollerede forhold og det der ikke er.

  3. Det er ingen dokumenteret bivirkninger ved brug af kolloid sølv ( 10 p.p.m.). De bivirkninger man ser her er folk der har spist rent sølv i store koncentrationer. Kolliod sølv blev brugt som et bakterie hæmmende middle inden antibiotika blev opfundet. Og ja denne viden bliver holdt skjult for nyuddannnede læger, lægevidenskaben og sundhedspersonale, samt den generale befolkning.

    1. Som det også understreges i artiklen er der netop forskel på bivirkninger der kan være af kolloid sølv der er produceret under kontrollerede forhold og i forholdsvis små koncentrationer. I øvrigt synes jeg egentlig ikke at man skal bevise at noget HAR bivirkninger – men snarere at noget IKKE har bivirkninger. Dette er jo også det nuværende krav til nye kemikalier i kemikalielovgivningen.

      Og hvad mener du med at den viden blev hold skjult for lægevidenskaben. Det lyder da som noget vrøvl og en konspirationsteori. Lægevidenskaben vil altid baseres på etableret evidensbaseret viden – og hvis noget viden ikke lever op til det bliver det ikke anerkendt.

  4. Det var dog den værste gang vrøvl jeg længe har hørt. Er du læge og/eller bliver betalt af medicinal industrien? Kolloid sølv bliver man ikke blå af, der er ingen bivirkninger ved indtagelse af dette. I så fald skulle det jo være forbudt at anvende i DK. Man har undersøgt det, også mht resistens man har ikke kunnet påvise noget. Det bliver brugt på hospitaler i bla brandsårs afdelinger, hvis du får oppereret en byld væk og det skal hele inden fra, kommer lægen normalt kolloid sølv under plasteret for af holde infektion væk. Det er bevist at det modvirker væksten af vira og bakterier, så jeg vil kalde det for et rigtigt godt alternativ til diverse håndkøbs medicin, som har væsentlig større bivirkninger. Vi har selv testet det på mange forskellige ting og det har haft positiv effekt på de fleste ting, bl.a. paradontose, hvor kolloid sølv bliver brugt som mundskyl. Men det er billigt og der kan ikke tages patent på produktet, men man kan klassificere det som et medicinsk produkt og derved øge prisen og fortjenesten betragteligt.

    1. Det synes jeg godt nok er et billigt argument. Det er så let bare at sige at alle læger er i lommen på medicinalindustrien og derfor inhabil. På den måde kan man jo hurtig få udryddet alle modargumenter. Hvad så med alle dem der udtaler sig, som faktisk selv sælger kolloidt sølv? De må da om nogen have en interesse i at fremme brugen af det.

      Men jeg vil da gerne sige at jeg er IKKE læge, men blot lægestuderende. Derfor kan du ikke beskylde mig for at være i lommen på medicinalindustrien. Jeg er også kemiker, hvorfor jeg også har en bred kemisk baggrund, hvis du gerne vil vide det.

      Men lad os komme tilbage til argumenterne for og imod kolloidt sølv. Der står ikke i artiklen at det kolloidt sølv der er produceret ved kontrolleret, kvalitetsmæssig produktion giver nogen farlige bivirkninger. Men der er nogen der laver det selv, og det må jeg tage skarpt afstand fra.

      At bivirkninger skulle føre til at det bliver ulovligt i Danmark er jo også noget vrøvl. Der findes masser af medicin og kosttilskud som er godkendt og dermed ikke ulovlig, selvom det har bivirkninger.

      Nu siger du at der er beviser for at det virker. Hvor er de beviser? Kan du linke til dem? Det kunne da være interessant hvis nogen kunne fremskaffe noget evidens for en virkning baseret på korrekte videnskabelige forsøg.

  5. Et gammelt ordsprog siger “If you are already cleaver, how can you become cleverer?” og det synes jeg gælder alle der svarer på dette indlæg.
    Kolloid sølv fremstilles ved hjælp af vand, sølv og electricitet. Hvis du er kemiker, så ved du at processen hedder elektrolyse og har intet med “kemikalier at gøre”.
    Når man snakker om, at indtage kolloid sølv, så er det vigtigt at sølvpartiklerne har den rette størrelse, ellers har man et problem. Derfor har de rette forhandlere nøje testet partiklerne til omkring 40nm-500nm, da disse partikler kun vil passere kroppen og ikke ophobes.
    Med hensyn til argyria, så er det meget vigtigt at nævne, at lidelsen forekommer ved brug af sølvklorid (AgCl), da disse salt molekyler er væsentlig større end Ag eller Ag+ ionerne. derfor er sidst nævnte de eneste der er okay at bruge, da de ikke indeholder klorid.
    Hjemmeproduktion må derfor KUN ske ved elektrolyse, ikke ved brug af klorid, salte.
    Alt dette er selvfølgelig noget man skal læse meget mere om, hvor det er vigtigt at opveje al information med en kritisk kildevurdering, hvilket jeg vil mene at du ikke har gjort.

    Alt dette er selvfølgelig ikke noget jeg ved, men det er viden jeg har gjort mig fra utallige kilder, som jeg har vejet og vurderet med sund fornuft.
    Har stadigvæk ikke benyttet mig af produktet, men er åben over for mennesker der siger at det virker.

    Hvis alternativ medicin interessere dig, så kig på Rick Simpsons arbejde i USA. Yderst fascinerende at kuren er lige foran snuden på os, men ingen synes at tro på det?
    Hvad mener en lægestuderende om denne form for medicin? Er det farligt?

    1. Hvad enten du fremstiller det ved elektrolyse eller ej er dette sølv jo stadig at betragte som kemikalier. Netop den præcise produktionsbeskrivelse du nævner understreger min pointe om ikke at lave dette produkt selv, men lade dette foregå ved kvalitetskontrolleret produktion.

      Nej, jeg har godt nok ikke hørt om Rick Simpsons, men synes da det lyder interessant og det vil jeg da klart læse noget om. Jeg ved da at Cannabis netop er et af de stoffer hvor man lige nu undersøger om det kan havde potentiale inden for cancerbehandling.

      Som udgangspunkt vil jeg bare sige, at for mig kommer det ikke an på om noget er traditionel medicin eller alternativ medicin. Der findes meget alternativ medicin eller alternativ behandling der er lovende. Det det kommer an på, uanset hvad det er, er om det kan underkastes den videnskabelige metode og føres evidens for at det virker. Alle lægemidler skal igennem en godkendelsesproces hvor man netop anvender videnskabelige metoder til at teste deres evidens. Hvis virkelig ting som kolloid sølv virker så godt, så kan man jo bare gøre det samme her og markedsføre det som et lægemiddel. Men det er jo umiddelbart ikke noget der sker.

    1. Jeg går udfra du mener kilden til reviewet. Her skal du jo netop huske på at det er et review. Disse er de mest solide studier, fordi de netop sammenligner adskillige studier. På den måde kan man sige at den ene kilde inkluderer en del andre kilder.

      Var det ikke bedre enten at skrive hvad du savner en kilde på eller evt. kritisere den specifikke kildes holdbarhed?

  6. Du mangler vist en hel del års erfaring ifølge dine udtalelser, godt nok er du måske indenfor den studerende lægeverden O.S.V. men der foregår også rigtig mange fejl på patienterne der, og lægemiddelstyrelsen og medicin industrien styrer det hele samt sundheds styrelsens indtægt består af 1/3 del fra medicinal industrien, hvad tror du det gør for sikkerheden overfor patienterne.????
    Bare tag stofskiftemedicin som Glaco Smidt Klein fik lavet i Afrika i årene 2000 -2010 hvor rigtig mange blev rigtig syge bare søg på Eltroxin på nettet. Lægerne negligerede alle patienternes klager over det med et svar det var noget pjat folk kom med senere solgte de midlet til en anden fabrikant efter ca. 20% patienter i hele verden blev så syge af det jeg selv indbefattet af det og er blevet invalid af det.
    i dag findes i stedet 4 andre mærker de to er naturligt fremstillet på Glostrup Apotek dem tjener medicinal industrien intet på og derfor heller ikke sundheds styrelsen så dem må vi ikke få lige meget hvor meget vi plager folk fik dem til og med 60 erne hvor de virkede fint det er fra grises skjoldbrudskirtel.
    derfor er endokrinologerne og sundheds styrelsen gået sammen i april 2014 de ikke skal udskrives til patienterne trods de hjælper rigtig mange
    i stedet skal patienterne tage de kunstige der er kommet i stedet for Eltroxin.
    gudskelov er rigtig mange mennesker gået sammen i foreninger og der er skrevet 2 bøger om det samt der bliver holdt foredrag rundt omkring om det.
    men lægerne vil stadig ikke udskrive dem, håber de til sidst bliver nød til at rette sig efter patienterne.
    Så noget mere indsigt i hvad befolkningen oplyser om og erfaring i stedet for dette jeg alene vide hvad der er rigtigt ville gavne patienterne gevaldigt.

    1. Hej Lis!

      Tak for din kommentar. Der var jo en del kommentarer og spørgsmål, så tænker jeg vil besvare det opdelt, for overblikkets skyld:

      “Du mangler vist en hel del års erfaring ifølge dine udtalelser, godt nok er du måske indenfor den studerende lægeverden O.S.V. men der foregår også rigtig mange fejl på patienterne der…”

      Du har helt ret i at der foregår fejl på patienter – dette er ikke nogen hemmelighed. Alle steder hvor mennesker arbejder er der en risiko for fejl. Det vigtige er, at disse fejl registreres og at der vurderes en korrigerende handling som kan forhindre eller minimere risikoen for samme fejl i fremtiden. Dette gør sundhedssystemet – i modsætning til en del alternativ behandling og medicin der er under langt mindre kontrol og hvor der ikke sker den samme registrering af fejlbehandling.

      …og lægemiddelstyrelsen og medicin industrien styrer det hele…

      Styrer hvad? Det er korrekt at Sundhedsstyrelsen fører tilsyn med sundhedssystemet og lægemidler i Danmark. Det er også korrekt at medicinalvirksomheder driver forskning, produktion og salg af lægemidler under konkurrence med hinanden på markedsvilkår og under tilsyn fra Sundhedsstyrelsen.

      …samt sundheds styrelsens indtægt består af 1/3 del fra medicinal industrien, hvad tror du det gør for sikkerheden overfor patienterne.????…

      Jeg ved ikke lige hvad du har de 1/3 fra, men det er korrekt at Sundhedsstyrelsen tager gebyrer for at godkende lægemidler for medicinalvirksomhederne. Det skulle da også lige mangle at medicinalindustrien ikke skal være med til at betale for det enorme arbejde Sundhedsstyrelsen gør for at føre tilsyn med dem. Mener du seriøst at det er skatteyderne der skal betale for det?

      Mht. sikkerheden overfor patienterne, så er det jo sådan at Sundhedsstyrelsen er en uafhængig myndighed og derfor afhænger deres godkendelse jo ikke af medicinalindustrien. Lægemidler godkendes på baggrund af om der er ført tilstrækkelig dokumentation for lægemidlets virkning og hvorvidt lægemiddelloven er overholdt.

      Jeg kan slet ikke forstå den skepsis der er overfor Sundhedsstyrelsen i forhold til det alternative marked. Ja, Sundhedsstyrelsen og medicinalvirksomheder begår også fejl – men det er under kontrol i modsætning til en del af det alternative marked. Patienternes sikkerhed er meget bedre stillet i det konventionelle system.

      Bare tag stofskiftemedicin som Glaco Smidt Klein fik lavet i Afrika i årene 2000 -2010 hvor rigtig mange blev rigtig syge bare søg på Eltroxin på nettet. Lægerne negligerede alle patienternes klager over det med et svar det var noget pjat folk kom med senere solgte de midlet til en anden fabrikant efter ca. 20% patienter i hele verden blev så syge af det jeg selv indbefattet af det og er blevet invalid af det.
      i dag findes i stedet 4 andre mærker de to er naturligt fremstillet på Glostrup Apotek dem tjener medicinal industrien intet på og derfor heller ikke sundheds styrelsen så dem må vi ikke få lige meget hvor meget vi plager folk fik dem…

      Grunden til at andre levothyroxin produkter ikke er markedsført i DK skyldes at Eltroxin er et meget billigere produkt end de konkurrerende mærker og at det derfor ikke kan lønne sig at markedsføre dem i DK. Det er altså patienterne selv der ikke vil betale for de andre mærker og derfor bliver de ikke markedsført.

      Nogle patienter kan have bivirkninger ved Eltroxin fordi de får for meget af det. Her er der to muligheder: Enten skal man søge om at få importeret og udleveret et af substitutionslægemidlerne fra udlandet der har en lavere styrke – eller også skal man tale med sin læge om løsningen kan være at tage det færre gange. Ved at halvere hyppigheden kan man nedsætte steady state koncentrationen – ulempen kan dog være en større fluktation i steady state koncentrationen.

      Bemærk: Sundhedsstyrelsen kan ikke tvinge nogen medicinalvirksomheder til at markedsføre sig i Danmark – og medicinalindustrien vil naturligvis ikke køre en underskudsforretning. Hvem vil det? Hvis dette er et problem, så skal man politisk kæmpe for at få ændret lægemiddelsystemet så priserne sættes på en anden måde. Der er fra land til land i EU meget forskel på hvordan priserne reguleres – det er f.eks. vidt forskelligt i DK hvor vi har en del markedsvilkår og i grækenland hvor priserne styres mere nationalt.

      … til og med 60 erne hvor de virkede fint det er fra grises skjoldbrudskirtel.
      derfor er endokrinologerne og sundheds styrelsen gået sammen i april 2014 de ikke skal udskrives til patienterne trods de hjælper rigtig mange
      i stedet skal patienterne tage de kunstige der er kommet i stedet for Eltroxin. …

      Det er en fordel ved at vælge syntetisk fremstillet, fordi det her er fremstillet til mennesker. Det til grise er udemærket, men vil aldrig have helt samme virkning som det til mennesker, fordi der er mutationer mellem arterne. Det samme ser vi f.eks. ved insulin hvor man også tidligere anvendte insulin til grise, men nu anvender syntetisk fremstillet til mennesker. Altså medicin der er fremstillet til at kunne binde og aktivere menneske receptorer.

      gudskelov er rigtig mange mennesker gået sammen i foreninger og der er skrevet 2 bøger om det samt der bliver holdt foredrag rundt omkring om det.
      men lægerne vil stadig ikke udskrive dem, håber de til sidst bliver nød til at rette sig efter patienterne.

      Det er jo altid godt at patienter har retten til at samle sig i foreninger og udveskle erfaringer med hinanden. Men lægernes vurdering af behovet for at udskrive medicin må aldrig basere sig på patienternes holdning, men udfra en faglig vurdering. Det er jo ikke en popularitetsafstemning.

      Så noget mere indsigt i hvad befolkningen oplyser om og erfaring i stedet for dette jeg alene vide hvad der er rigtigt ville gavne patienterne gevaldigt.

      Jeg er altid interesseret i at høre om befolkningens oplevelser med sygdomme og lægemidler. Kun på den måde kan man forstå alle aspekter af en sag. Men information om sygdomme og lægemidler bør altid baseres på et videnskabeligt grundlag.

  7. Hvor er du stadig på herrens mark vedrørende forståelse og viden om hvad der foregår i befolkningen.
    Mange vil helst have det naturlige stofskifte medicin, men nægtes det af lægerne og sundheds styrelsen.
    det sælges i Danmark og laves på Glostrup Apotek kun endokrinologerne og sundheds styrelsen nægter folk at få det trods mange får det meget bedre, de er lige så forstokket som dine udtalelser desværre er.

    Med hensynet til troværdigheden i sundheds styrelsen er den meget ringe i befolkningen og har været det i mange år, følg venligst lidt med.

    men du virker desværre lige så overfladisk og jeg bedst vide som mange i det system desværre.
    halvdelen af hvad du svarer virker igen som alt det du har fået tudet ørene fulde af, men ikke kender spor til hvordan befolkningen har det og opfatter behandlingerne.

    Men du vågner nok op når du bliver rigtig voksen en dag, og måske selv får lov at prøve medicinen.

    det du skriver om stofskiftemedicin er jo det rene pladder, og ikke spor med virkeligheden at gøre.

    jeg tror desværre ikke du er værd at bruge mere krudt på før du er blevet måske 50 år ældre.

    M V H Lis

    1. Hej Lis!

      Jeg kender ikke så meget til den konkrete sag der er tale om eller hvilken dialog der har været mellem Sundhedsstyrelse, læger og patienterne til at jeg kan udtale mig om det konkrete tilfælde – så min kommentar skal ses mere generelt.

      Jeg har udemærket forståelse for at det kan være frustreret for den enkelte patient, hvis man ikke føler man kan få udskrevet medicin som man selv føler har en virkning. Men lægers fornemme opgave er at give patienterne den bedste behandling baseret på deres faglige viden – og den bedste behandling er altså ikke altid lig med det patienterne ønsker. Patienterne har heller ikke altid den samme faglige baggrundsviden til at kunne træffe den rigtige beslutning.

      Når du siger naturlige stofskiftemedicin går jeg udfra det mener det fra grise. Hvad naturligt er der ved det? Det er ikke naturligt for mennesker – det er naturligt for grise. Mennesker vil altid have bedst virkning af at få medicin der virker til menneskers receptorer. Det giver både den bedste virkning og de færreste bivirkninger.

      De bivirkninger der har været indberettet vedr. Eltroxin er vurderet til at skyldes over- eller underdosering af medicinen. Noget der uden tvivl bl.a. skyldes at der i den gamle formulering var en delekærv (dog ikke en “rigtig” delekærv der deler dosis i to lige dele) – hvilket der ikke var i den nye. Det nye produkt Euthyrox har derimod en delekærv og kan måske være løsningen for disse patienter (1).

      Mht. troværdigheden i Sundhedsstyrelsen, så er det klart uheldigt med nogle af de sager man af og til ser. Men derfra og så til at sige at troværdigheden generelt i befolkningen er ringe – og især at Sundhedsstyrelsen bare skulle være nogen der er i lommen på medicinalindustrien – den må du længere ud på landet med. Sundhedsstyrelsen trænger klart til en modernisering, men er klart et kompetent kontrolorgan. Det er ikke perfekt, men det er det bedste vi har. Der er ingen bedre alternativer.

      Det sidste du skriver mht. alder tager jeg som en komplement, idet du klart må føle dig truet af manglende argumenter siden du har behov for at reducere din samtalepartner med beskidte tricks fremfor med argumenter. Det kan jeg jo kun grine af.

      Referencer:
      (1) http://www.irf.dk/dk/anmeldelser/praeparatanmeldelser/arkiv/euthyrox.htm

  8. Der er fejl i denne artikel. Blå hud kan forekomme i meget sjældne tilfælde hvis opløsningen er lavet i ikke-demineraliseret vand, ellers ikke.

    Den blå mand tilføjede han salt for at skynde på processen og endte dermed med sølvklorid, som ikke engang er effektiv.

    Ionisk kolloid sølv og er helt sikkert og effektivt. Kolloid sølv dræber influenza, forkølelse, svamp og en lang række skadelige bakterier og nu føjes det endda til antibiotika for at dræbe antibiotika resistent MRSA
    i Indien hvor det er ikke antibiotikummet der dræber MRSA’en, men sølvet.

    1. Så du mener altså at det er sølvchlorid der fælder ud og at grunden til at man ikke må anvende demineraliseret vand skulle være dets indhold af chloridioner?

      Det giver jo bare ikke særlig meget mening. For det første så er den blå farve noget der kommer når sølvionerne reduceres til rent sølv. For det andet så er kroppen fyldt med chloridioner, så jeg tror næppe det gør nogen forskel om du kommer det i chloridholdig vand før eller inden det kommer ind i kroppen.

      Ionisk sølv er jo som navnet siger sølv i ionform. Og dette kan jo reduceres til rent sølv.

  9. Jeg kender ikke så meget til sølv kolloid. Ud over at jeg begyndte at indtage det for et par måneder siden. Jeg er under udredning for Sarkoidose. Er utrolig træt. Sarkoidose har “angrebet” mig på mange forskellige områder. Men trætheden har hele tiden været det værste, da jeg ikke kan fungerer som mor, menneske eller på arbejdet.
    Jeg fik det straks bedre da jeg begyndte at ta det. Følte nærmest at jeg havde energi som før sygdommen.
    For 14 dagesiden holdt jeg en pause, da jeg havde brug for at vide om det var andre ændringer der var skyld i forbedringerne. Men sidste søndag kom trætheden så igen. Det blev svært derhjemme og på job. Så torsdag begyndte jeg på sølv kolloid igen ogallerede lørdag søndag har jeg energi igen.
    Jeg siger ikke at sølv kolloiden virker. Men jeg er meget interesseret i bivirkninger. Da jeg jo indtager det.
    Du skriver at det er kræftfremkaldende. Vil det også gælde i de mængder som jeg indtager?
    Jeg kommer måske til at have denne sygdom i et par år inden den går i bero. Så det er jo ikke bare en kort periode, sådan som andre måske bruger det. Og da lægerne ikke har et alternativ til dette produkt, som kan fjerne min træthed, så føler jeg mig jo næsten nødsaget til at ta det… Med mindre jeg finder noget andet…

    1. Hej Camilla!

      Nu fortæller du jo ikke hvilke mængder du tager af det, men problemet med kolloid sølv er jo netop at vi ikke ved nok om dets sikkerhedsprofil. Heri ligger også at vi ved ikke nok om i hvilke tilfælde det kan give cancer og i hvilke tilfælde det ikke kan. Vi ved ikke hvilke mængder der er sikre at tage og hvilke der ikke er. Derfor er det lidt som er lotteri at tage det – og cancerbivirkninger kan sagtens først komme 20 år senere.

      Der er risiko for bivirkninger ved alt medicin – også ved kolloid sølv. Forskellen er bare at vi har viden om de bivirkninger der er ved medicin og hvad forekomsten er. Medicin er også underlagt en omfattende kontrol. Det er der ikke med kolloid sølv. Jeg vil derfor til enhver tid foretrække lovlig medicin fremfor kolloid sølv.

  10. Fint indlæg. Det er klart du møder modvind, når der ikke er belæg for hvor farligt det er endnu. Bid mærke i at jeg skrev ‘endnu’.

  11. Hold da op så er du jo lige den helt rigtig vi skal havde til at hjælpe alle de mange bivirkningsramte piger med HPV vaccineskader de har jo fået beskadiget hjerne og nervevæv pga nanobehandlede aluminium som ledende mental. Seneste nyt er at EMA undersøger flere tusinde rapporterede bivirkningsramte og 352 dødsfald alene bare i vores verdens del. Det er så forfærdeligt.
    Dejligt med en lægestuderende der ikke går ind for at forgifte mennesker og særligt ikke børn på de 50 kg du nævner det er jo så giftigt og stor mængede 0,225 i gardasil og dobbelt så meget i den nye de vil anbefale forbrugeren med i det kommende år.
    Vil du stille op til et indlæg om hvor giftigt nanobehandlede metaller som bla aluminim er for voksne og børn så vil adskillige være interesseret så som dansk handicap forbund der gør et kæmpe arbejde for at hjælpe alle disse stakkels familier med mor eller børn der er blevet invalideret og ikke kan være i skole, under uddannelse eller på arbejdsmarkedet det er så forfærdeligt. Jeg kender selv mindst 30 bivirkningsramte piger bare i mit personlige netværk og det fylder virkelig meget og ønsker virkelig ikke flere børn og voksne skal blive syge på den måde. Det ville være fantastisk hvis du vil hjælpe med oplæg og foredrag, der er hårdt brug for faglige eksperter der kan melde ud at nanobehandlede aluminium partikler er livsfarlige og giftige for mennesker.
    Håber af hele mit hjerte du vil hjælpe os.
    Alt det bedste.
    Kærlig hilsen B

  12. Jeg har nu brugt kolloidsølv i mange år, bla til sår på heste. Såret læges over dobbelt så hurtigt som uden kolloid sølv.
    Desuden tager der betændelses tilstande f.eks i tandkødet.
    Og sidst men ikke mindst, jeg fik kogende olie over hånden forleden, kom koldt vand på først, og herefter kolloid sølv, og det var helt fantastisk, jeg havde slet ikke ondt efter ingen vabler eller rødme.

  13. Så stikker man snuden frem og prøver at udbrede bare lidt fornuft, og straks kommer alle naturopaterne, homøopaterne og psykopaterne væltende ud af skabet.
    Kolloid Sølv er hokus-pokus, og dem der advokerer for dets brug og gavn, er ikke bedre end dem, der solgte slangeolie i det vilde vesten.

  14. Før penicillinet blev opfundet, var kolloid sølv det eneste som lægerne kunne tilbyde som antibiotika. Men penicillinet kunne patenteres, og dermed,kunne der tjenes mange penge til Big Pharma. Nu bliver vi alle både syge og resistente over for den medicin fordi landbruget stopfodrer deres dyr med den. Utroligt at der er nogen som sammen ligner 999,99% rent sølv med kvik sølv. Men kvik sølv er jo ikke farligt vel? Derfor er vi alle,blevet fyldt med kvik sølv i vores tænder i mange år. Man bruger stadig kvik sølv i vacciner,også for børn.
    Læs bogen MEDICINENS MAFIA af Guylane Langtot, og bliv klogere.
    Jeg drikker kolloid sølv hver dag 2 store snapse for at komme over en ubehandlet Borrelia. Den kur har virket på en amerikansk læge, som havde prøvet alt andet uden resultat. Efter 6 mdrs. Intensiv behandling med kolloid sølv var borreliaen væk, og kom ikke tilbage. Man kan købe sølvkugler i super markeder som pynt på kager. Hver af dem svarer til en tsk.fuld kolloid sølv af styrke 0,09ppm.
    Jeg har endnu ikke set nogen blå børn.
    Ej heller er jeg blevet blå. Til gengæld har jeg ikke været plaget af immunsygdomme efter at jeg har startet med kolloid sølv.
    Hvor farligt er egentligt alt det,sølv isenkram som læger indopererer i f.eks
    leddegigt patienter.
    Det er bevist, at den fjerde hyppigste døds årsag i vesten, er lægeordineret medicin.

  15. Kolloid Sølv var det eneste lægerne kunne bruge inden penicillinet blev opfundet. Penicillin har en masse bivirkninger. Derimod har kolloid sølv ingen. Det er helt utroligt at du ikke har betænkeligheder overfor kvik sølv, som der er i mange vacciner idag.
    Hvad med alt det sølv som man indopererer i f.eks. leddegigt patienter.
    Medicinal industrien er en junta, og de har mange betalte deciple dom taler deres sag. Jeg anbefaler alle “kloge” mennesker til at læse bogen,
    MEDICINENS MAFIA, af Guilaine Langtot. Hun var en højt estimeret læge, før.hun skrev denne bog. Hun blev retsforfulgt af medicinbrancen gennem flere retsinstanser, men disse tabte sagerne. Denne bog,er en øjenåbner, skrevet for 20 år siden, men nu er tilstandene endnu værre.

  16. Alternativ behandling (helhedsbehandling) har foreløbig kureret mig for 6 sygdomme. Min læge har ikke været til megen hjælp. En af sygdommene modarbejdede direkte mit forslag til hvad jeg ville gøre. Jeg fik åreforkalkning og deraf indsættelse af en stent i hjertet. Året efter var det galt igen. På nettet fandt jeg EDTA og meddelte lægen, at det ville jeg prøve. Hans kommentar ordret citeret: “Det kan du da godt, men det virker ikke. Det er pengene ud af vinduet”. DET VIRKEDE. Efter ca 15 behandlinger holdt det op med at gøre ondt i hjertet og senere droppede jeg al medicin. Ca 2 år efter var jeg hos lægen igen. Jeg havde en infektion. Da vi var færdige sagde han: ” Vi skal lige se, hvad du ellers får at medicin. Jeg får ikke noget pga. EDTA-behandlingen”. Hans svar var: ” Nå” og så var den konsultation forbi.
    Så for mig at se er vi mange, der møder stærk modstand fra ortodoks medicin. (Jeg er kasserer i en patientforening og er dermed bekendt med grelle eksempler på læger, der kun tænker meget snævert). Nå ja – de andre sygdomme, der nu er helbredt – psoriasis – fodvorter – fodsvamp – hæmorider og hyppig vandladning om natten.

    I sundhedssektoren er det medicinsk behandling, der tæller. Der er en usund ubalance ml. medicinsk og alternativ behandling. Er man læge, vælger man først de medicinske løsninger. Det er punktbehandling og helbreder ikke eller kun midlertidigt. Det fjerner ikke årsagen til sygdommen. Vælger man i stedet helhedsbehandling bliver man som regel rask. Der findes kun giftig medicin! Husk det.
    Den logiske måde at arbejde på som læge er at starte helhedsbehandling og dernæst, hvis der ikke er muligheder – ja de andre muligheder, der tilbydes. Er godt eksempel er nedsat hørelse, som jeg har. Der er ingen alternative muligheder.
    Så derfor håber jeg, du bliver en dygtig læge, der ser bredt for at helbrede mennesker. Du kan f.eks. læse “hvorfor et højt kolesteroltal er nyttigt” eller “Den skjulte viden om helbredelser”.

  17. Fin artikel synes jeg. Folk der råber op om læger i lommen på medicinalindustrien, hvor køber i jeres “naturmedicin”? Tror i ikke det er en kæmpe industri også? Og selvfølgelig kan der være bivirkninger ved naturmedicin også. Hat skam selv oplevet det. Jeg prøver gerne naturmedicin, og hvis det ikke har effekt, så konventionel medicin. Begge dele kan benyttes, og lad os lære af hinanden og ikke se det som modsætninger. Det vigtige her er vel at blive rask og hvordan er vel egentlig ligemeget.

  18. Fik halsbetændelse; lægen ordinerede 30 penicillin-piller at tage over 10 dage. Det droppede jeg for at afprøve kolloideret sølvvand:2 dage efter var jeg kureret og 3 dage efter var der ikke spor at mærke-så jeg sparede at gøre mig selv immun mod penicillin .

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *